Øster Velling Outdoor & Motion
Vi er en nystartet forening med det formål at fremme fælles aktiviteter for alle interesserede i Øster Velling og omegn.
Det er vores håb, at vi gennem aktiviteterne får et større fællesskab og at vi gennem fællesskabet fremmer lysten hos flere til at komme ud at dyrke motion på hvilket niveau, det er muligt.
Vi vil gerne indbyde til de lettilgængelige aktiviteter såsom gåture, cykelture og vinterbadning. Men også på udflugter til svømmehallen, paddleboard, kajak/kano ture osv. som kan arrangeres løbende af medlemmerne.
Som forening har vi mulighed for at søge midler hos fonde, der støtter op om idræts- og motionsaktiviteter, og vi har blandt andet allerede fået tilskud fra Friluftsrådet til indkøb af vandreudstyr i form af telte, soveposer osv. – der så kan lånes ud til medlemmer, der ønsker at prøve denne form for friluftsliv.
Det er tanken at søge midler til etablering af en multibane, som er et ønske fra byens børn og unge. Af andre ønskeprojekter er etablering af en hundeskov samt en motionssti omkring byen.
Har du lyst til at være med, så meld dig ind i vores forening nu.
Pris for et kalenderår er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn fra 6-12 år. Hver person skal indmeldes med navn og adresse af hensyn til registrering.
Du kan betale til vores bankkonto i Jutlanderbank – konto nr. 9336 2077580444 eller på mobilepay til kassereren (Lisbeth Kristensen) på 40862960 eller møde op i Borgerservice i forsamlingshuset og betale kontant.